Husets Forlag
Godkendt til internethandel

Indkøbskurv
S.O.L. Login
Søg i bogbutikken
E-handel
Du kan bruge dit dankort i bogbutikken.

Dankort betaling

Læs mere her
Bogbutikken

REBEL - Modkultur som globalt brand
978-87-7483-549-3
Kategori: Debatbøger
Forfatter: Andrew Potter & Joseph Heath
Udgivelsesår: 2006
ISBN: 978-87-7483-549-3
På lager: Ja
 
Oversat af Steen Fiil (oversætter på NO LOGO)

REBEL – Modkultur som globalt brand er først og fremmest et velrettet angreb på de moderne aktionsformer, som argumenteres for af bl.a. Naomi Klein og Michael Moore i kampen mod branding, forbrugerisme og ”Corporate America”. Netop neo-ikoner som Naomi Klein, Michael Moore og Noreena Hertz er nu blot blevet de nye trendy brands i en velorganiseret modkultur.

Tesen fra de to forfattere er, at den moderne aktivisme mod mainstream-forbrugerisme ikke for alvor er, og aldrig har været, en seriøs trussel mod den moderne kapitalisme - snarere tværtimod. Grupper som Attac og Adbusters foreslår blot en alternativ forbrugerisme, der fungerer på nøjagtig samme vilkår som den rå kapitalisme de hævder at bekæmpe. Det er ganske enkelt bare sjovere at være en del af en modkultur end at være mainstream-forbruger. Samtidig er etableringen af den moderne modkultur selve udtrykket for kapitalistiske kardinaldyder som skabertrang, idéudvikling og initiativrigdom.

Alt i alt altså ikke noget problem, hvis ikke lige den form for moderne aktivisme i sin larmende og festlige fremtoning stod i vejen for en seriøs kritik af den herskende samfundsstruktur. En klassisk politisk kritik er måske knap så farverig og sexet, men til gengæld er den substantiel og velargumenteret.

Heath og Potter stiller en hel række spørgsmål til den politiske aktivisme, som burde være stillet for længst. Bogen er velskrevet og er i sin argumentation rigt underbygget både af aktuelle eksempler, såvel som teorier hentet fra filosofi og sociologi.


PRESSEN SKREV

”Rebel kan ikke læses som facit for modkulturen, men tværtimod en opsang til det værste og en opfordring til det bedste. Og som sådan er den en fremragende bog.” - Rune Lykkebjerg, Information.

"En suveræn analyse af én af de mest genstridige myter i vestlig kultur.” - Dennis Nørmark, Jyllands-Posten.

"Joseph Heath og Andrew Potter stiller skarpt ind på modkulturens paradokser ... Her viser de, hvordan modkulturen tilbyder en alternativ forbrugerisme, der beror på præcis de samme mekanismer, som de hævder at bekæmpe." - Camilla Mehlsen, Politiken.dk



FØR: 349 kr.
 
Pris: 249.00 DKK.
Antal:  


<< Tilbage til oversigten