Den serbiske forfatter David Albahari (f. 1948) har skrevet den tankevækkende roman Götz & Meyer. Romanen tager et af de værste tidspunkter i nazismens historie og personaliserer det på bemærkelsesværdig vis.

 

I 1942 blev størstedelen af Serbiens jødiske befolkning myrdet. Drabsmetoden bestod hovedsagelig i at stuve jøderne sammen i en hermetisk lukket lastbil, som nazisterne pumpede udstødningsgas ind i. Romanens fortæller er en unavngiven lærer, som undersøger udraderingen af det meste af sin slægt, og som bliver besat af, hvordan gerningsmændene kunne få sig selv til at udføre deres morderiske handlinger.

Albahari har skrevet denne fantastiske fortælling i ét langt stræk uden ophold, der bærer præg af fortællerens forstyrrede bevidsthed. James Joyce, du har fået en litterær nevø!

 

Albahari begyndte at udgive sin lyrik, sine noveller og romaner i begyndelsen af 1970erne, og han har sine valgslægtskaber. Han tror fuldt og fast på den postmoderne bevægelse, bl.a. ved at fastholde, at der i den kunstneriske proces opnås meget ved at eksperimentere med stilarter og teknikker fra andre forfattere. Gennem årene har han dannet sig sin helt egen stil. Som Albahari har udtalt: ”I don’t believe in linear stories. Life doesn’t happen that way. Life goes in several directions and that’s what I do in my stories.”

 

Porodicno vreme (1973)

Obicne price (1978)

Opis smrti (1982)

Fras u supi (1984)

Jednostavnost (1988)

Pelerina (1993)

Izabrane price (1994)

Neobicne price (1999)

 

Romaner:

Sudija Dimitrijevic (1978)

Cink (1988)

Kratka knjiga (1993)

Snizni covek (1995)

Mamac (1996)

Mrak (1997)

Gec i Majer (1998)