Den danske krimilitteratur netop nu

Den markante litteraturkritiker og skribent på Politiken giver sit bud på krimiens sande tilstand i dagens Danmark

af Bo Tao Michaëlis

Bortset fra Leif Davidsen og Jens Henrik Jensen og deres professionelt drejede politiske thrillers fra den store verden, har de klassiske områder af den elskede og elskelige genre med politi eller privatdetektiv ligget lidt i dvale, nu og da næsten været brak her i Danmark den sidste tid. Selvfølgelig er ikke hele den sorte å af spændingslitteratur løbet tør her i landet. En forfatter som Ole Frøslev har skrevet solidt og spændende i diverse retninger indenfor genren. Sidst er han kommet med andet bind, Hestetyven, i en meget inciterende serie om mord og anden civil vold i omegnen af station 7 på Københavns Østerbro under Besættelsen 1940 -1945.

Kvindeligt lys
Men nu lyser det, og lyset er kvindeligt. Danmarks egen krimidronning Kirsten Holst er vendt tilbage efter en længere pause med krimiromanen ’Sin broders vogter’. Og Danmark kan nu bryste sig kvindeligt af en række krimiforfattere, som stort set dækker deres køns spektre og aspekter udi den realistiske virkelighed. Nemlig Elsebeth Egholm med sine krimier om journalisten Dicte Svendsen, Sara Blædel med sin lidt yngre kriminalassistent Louise Rick - og så Gretelise Holm med sin rimeligt midaldrende journalist Karin Sommer. Uden på nogen måde at forsmå de andre, er Gretelise Holm i hvert fald meget original med hensyn til sin hovedperson, som både er ugift, barnløs og altså godt op i 50erne, aldersmæssigt temmelig fjernt fra ungersvendes drøm om en godte! Hendes sidste meritter i ’Under fuld bedøvelse’ omhandler både nutidens politiske falskhed og den fortidige fejhed med hvilken Danmark kom ud af anden verdenskrig på. Men fælles for netop disse tre kvindelige krimiforfattere er, at de meget klart lægger sig i kølvandet på den moderne femikrimi, nogle gange kaldet gynokrimien, kriminalromanen set og skrevet igennem kønnets egen selvbegrundelse, en stil deres amerikanske kolleger og søstre i almindelighed og især forfatteren Sara Paretsky søsatte for tyve år siden. Altså at indtage en del af genren og på gunstig vis både bruge den tematisk som et slags sensationelt debatforum og samtidig og mere væsentligt og vittigt accentuerer specifikke kvindelige værdier og problemer på en populær, diverterende og spændende facon. Vise sider ved moderne kvinders liv og vilkår som på godt og ondt fletter sig ind som et dirrende, ofte dæmonisk mønster i en gobelin af forbrydelse og straf netop nu. Faren er selvfølgelig at feminismen groft sagt kan fortynde og fjerne farligheden ved fortællingen, gøre en underholdningsgenre til en gang debatlitteratur i kriminel klummeform og kronikform Men det er i hvert fald og heldigvis ikke sket endnu på dansk jord eller i danske kvindekrimier.

Fortidens fascinationskraft
Anden verdenskrig fascinerer i særlig grad. Og fortiden fra lidt siden også. Og tiden helt tilbage til hedenold. Mens kvinderne gerne skriver fra her og nu og kun med få spadestik tilbage for at belyse nutiden, synes mandlige krimiforfattere at være lidt nostalgiske i den kriminelle optik. På den fede måde. Ole Frøslev og hans anden verdenskrigs-krimiserie er allerede nævnt. Men Steen Langstrup har med romanen ’Panzer’ skrevet en spændende andel del om sabotagegruppen BB, som han med bravur lancerede i romanen ’Stikker’. Og forfatterparret Christian Dorph og Simon Pasternak debuterede flot og flamboyant med ’ Om et øjeblik i himlen’ – en meget speget, lang og labyrintisk sag der udspiller sig i 1975, hvor alt solidt smelter, spidsborgerlig moral, traditionens sæder og skikke, til en kalejdoskopisk, brutal og blodig krimisag. Og med hensyn til fortid må du ikke forbigå forfatteren Martin Jensen og hans fine historiske krimier helt tilbage til den sene middelalder, hvor byfoged Eske Litle opklarer skumle rænker og gustne intriger i det forne Assens på Fyn.

Kollektivroman
Som en enlig og dog utrolig spændende svane udsendte Steen Langstrup på eget forlag sidste år intet mindre end en lille kollektivroman. Sådan noget lyder 1930agtigt, socialrealistisk og fælt som billig leverpostej, men med de fire forfattere, Lars Kjædegaard, Steen Langstrup, Gretelise Holm og Sara Blædel, blev resultatet forbløffende godt, både broget og dog sammenhængende til den lille snært ’roman noir’ med titlen ’I skyggen af Said’, med en intrige som på heldig og fragmentarisk vis minder lidt om kultfilmen ’The Usual Suspects’!

Raymond Chandler møder St. St. Blicher
Forrige forårs mest markante og mest originale danske krimiroman må siges at være romandebuttanten Jonas Bruhns ’Drivjagt’ som foregår i den sydsjællandske provins. Med en jegfortællende kyniker af en ældre præst er romanen en både skæg og elegant blanding af Raymond Chandler og St. St. Blicher og frem for alt et syrlig signalement af et stykke rustikt Danmark, hvor der er flere kolde rævekager end lunkne andedamme i landskabet. Endelig skal det nævnes, at krimiforfatteren Niels Lillelund efter en længere pause nu snart fortsætter sin serie med den bog samlende ex-politimand.

Vi kan selv
Gøres regnskabet op i dag, hvorhen den danske krimi går og står, er det ikke så ringe endda. Det kan kækt konstateres, at den er ved finde sine egne nationale ben, der kan gå uden for mange udenlandske krykker. Med andre ord – nok er der megen frugtbar indflydelse fra især amerikanske forfattere, Paretsky er nævnt, men nævnes skal også James Ellroy som en fjern gudfader. Men på alle leder og kanter kan vi selv - og skal selv -overholde genrens internationale rationelle regelsæt og stemningsfulde aura. Men samtidig gøre det på vor helt egen måde og metode.

Den danske krimilitteratur netop nu

KRIMI-UGEN 2006:

I samarbejde med: