Matematiske serier og seriemord
Guillermo Martínez beretter om tilblivelsen af sin anmelderroste matematiske krimi - Oxford-mordene.
af Guillermo Martínez
oversat af Anne Mette Poulsen
En stor del af inspirationen til det, der endte med at blive til OXFORD-MORDENE, kom til mig, da jeg sad i flyet på vej hjem til Argentina i 1994 efter at have tilbragt to år som studerende i Oxford. Jeg ønskede at fastholde og forme hovedpersonen, førend den engelske tåge svøbte sig om min hukommelse og førte til forglemmelse. Som altid kom slutningen først – men den vil jeg selvfølgelig ikke røbe her. Jeg vidste med det samme, at min detektiv skulle være en fremragende logiker, Arthur Seldom, som optrådte som biperson i min første roman Regarding Roderer. Som hans hjælper fungerer en ung argentinsk matematikstuderende, der uden tab af kontinuitet optræder som et ekko af den navnløse jeg-fortæller fra Regarding Roderer. Jeg ønskede, at tilgangen til fakta skulle gennemsyres af den matematiske tankegang, og at efterforskningsmetoderne skulle føje noget nyt til genrens række af kendte detektiver anført af Dupin, Holmes og Poirot.
Et sted i romanen hævdes det, at står man over for en lynende intelligent gerningsmand, skal fokus ikke rettes mod selve efterforskningen og granskningen af kendsgerninger, da denne kan udføres ”baglæns” (såfremt morderen ikke har efterladt sig løse ender), men i stedet mod en afsøgning af fremtiden, mod planlægningen af fælder og den mistænktes liv efter forbrydelsen. Denne anskuelse har en vis parallel til gendrivelsesmetoder i logiske teorier og videnskabelige paradigmer. Hvad handlingen angår, ønskede jeg at skrive en næsten klassisk krimi med alle kort på bordet ligesom i tryllekunstneren René Lavands close-up trylleshows (Lavand optræder som perifær biperson i Regarding Roderer). Samtidig ville jeg have det sjovt og spille sproglig pingpong.
I sidste ende handler bogen om de spidsfindige veje, ad hvilke gisninger og teorier kan forme menneskers liv og skæbne, på trods af sandheden, på trods af virkeligheden. Og også om hvor farlig den æstetiske appel og fiktionens fristende formodninger kan være. Bogens teorier om logiske serier, Wittgensteins sproglege og psykiatrisk profilering er lidt forvredne som i andre fiktive værker. Ret beset er alle teorier en samling flygtige tanker udtrykt som en virkelighed i håbet om at skabe et godt match.
I de to år, det tog mig at skrive bogen, skete der drastiske forandringer i mit liv. Min far døde og fik ikke læst bogen. Han var også forfatter, og i hans kontor hang et citat af filosoffen Hegel, der fascinerede mig som dreng: ”Et menneske er ikke mere end summen af dets gerninger”. Efter hans død brugte jeg denne tankegang i et af romanens nøglekapitler set i relation til selve problematikken omkring det at fuldende en serie. I dag mener jeg ikke, at sætningen er helt retfærdig, men måske er det sandt, at en forfatter ikke er mere end rækken af sine værker. I så fald er det nok bedst at forholde sig tavs, når bøgerne er skrevet.
© 2006 KRIMI-UGEN 2006 | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse
KRIMI-UGEN 2006:
Om bogen og forfatteren:
Guillermo Martínez blev født i Bahia Blanca, Argentina, i 1962. Siden 1985 har han boet i Buenos Aires. Martinez har skrevet adskillige anmelder-roste romaner og noveller. Oxford-mordene er blevet hædret med den fornemme Planeta-pris.
I samarbejde med:
