Interview med George Pelecanos
Amerikanske George Pelecanos skriver barske samtidskrimier, der altid udspiller sig i hans hjemby Washington DC. Her fortæller han om hvorfor.
af Mark LaFramboise
Alle dine romaner foregår i Washington og omegn. Hvorfor er Washington så egnet som fiktivt miljø?
- Hvor skal man begynde? Borgerne i Washington betaler skat, men de har ingen delegerede i Repræsentanternes Hus eller i Senatet. Forbundspolitiet sidder på pengekassen og bruger byen som boksebold. I denne by er klasse- og raceskel mere synlige end noget andet sted i landet. Kriminalitetsraten er høj, men opklaringsprocenten er lille. I hovedstaden i et af verdens rigeste lande går børn hver dag igennem bydele, der fyldt med våben og stoffer, for at komme i en underprivilegeret folkeskole. Men det virker ikke som om, det gør indtryk på ret mange af dem, der sidder med magten. Ressourcerne til at forbedre forholdene er der, men i forsøget på at opnå politisk popularitet bliver pengene i stedet brugt på skattelettelser til dem, der har mindst brug for det. At ignorere børns trivsel er både en forfærdelig synd og en skamplet på nationen. For en krimiforfatter findes der ikke et mere frugtbart udgangspunkt end Washington DC.
I hvilken grad bruger du virkelige personer, begivenheder og steder i dine romaner i modsætning til den rene fantasi?
- De centrale idéer i mine romaner er ofte baseret på enten virkelige begivenheder eller aktuelle forhold. Jeg bruger virkelige steder så ofte som muligt, og jeg er meget påpasselig med detaljerne. Jeg vil gerne dokumentere byen i mine bøger.
Du har dedikeret din seneste roman, Gadens Lov, til skudofferet Dennis Ashton Jr. Desværre sker den slags hver dag. Hvorfor gjorde denne sag så stort et indtryk?
- Dennis Ashton, syv år gammel, sad sammen med en ældre fyr i en bil på en parkeringsplads og spiste fastfood den 27. juni 1997. Den anden fyr havde overtrådt gadens uskrevne lov om territorieopdeling og var derfor dødsdømt. Gangstere skød ukritisk ind i bilen, og Ashton blev dræbt. Her læser vi om mord hver dag, men når et uskyldigt barn mister livet, så trækker det tæppet væk under dig.
Især i dine seneste bøger forholder du dig meget kritisk til de aktuelle problemer, der plager Washington (og andre byer i USA). Opfatter du det som din pligt også at oplyse og ikke kun underholde?
- Jeg vil gerne underholde, men jeg vil også gerne provokere. En bog er ikke værd at skrive, hvis ikke den udspringer af en lidenskab. Det er kun en fordel, hvis jeg gør et indtryk på læseren.
Du har et stort publikum i Europa. Tror du, at europæerne forstod dig med det samme, mens det amerikanske publikum først er ved at opdage dig nu?
- Generelt set kategoriserer europæiske journalister ikke forfattere efter, hvilken genre de skriver. Hvis bogen er interessant, ambitiøs og velskrevet, så får den opmærksomhed. Det hjælper også, når man beskæftiger sig med sociale problemer, for udlændinge finder vores storbykultur og dertil hørende problemer fascinerende. Europæere taler om og diskuterer bøger og forfattere på gaden. Det virker ikke som om, de er interesserede salgsstatistikker og bestsellerlister, og de har ikke brug en Oprah, der fortæller dem, hvad de skal læse. Men for at svare på dit spørgsmål: Hvorfor slog jeg hurtigere igennem i Europa end i USA? Jeg vil gerne selv tro, at det er på grund af min sydlandske charme.
Kriminalromanen Gadens lov er anden del i en trilogi om de to tidligere politimænd Derek Strange and Terry Quinn, der nu arbejder som private efterforskere i Washington. De to første bøger i trilogien, Gadens lov og Hvid som sne, er udkommet på dansk, og den sidste er på vej, alle på Forlaget Klim.
Kilde: http://www.politics-prose.com/pelecanos.htm
© 2006 KRIMI-UGEN 2006 | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse
KRIMI-UGEN 2006:
I samarbejde med:
