Intet land for gamle mænd
For enden af en dyb kløft ved den lille by Lolo i Rocky Mountains bor en af verdens største krimiforfattere på ranchen Heartwood. 
Fra sit arbejdsværelse, der prydes af våben, bøger og minder, besynger James Lee Burke USA’s moralske rygrad og undrer sig over, hvad der blev af den nation, der har besejret både depression, nazisme og kommunisme. Tonny Vorm drog til Heartwood for at få historien om, hvorfor General Powell er en national tragedie, og dengang en rockerbande fik så mange bank, at de ikke kunne gå bagefter.
James Lee Burke
James Lee Burke er ved at få fingrene i klemme, da han skal lade en semiautomatisk maskinpistol. Et eller andet vil ikke klikke, som det skal, og efter et par minutter giver den 70-årige amerikanske forfatter op. I stedet peger han på Winchester-riflen på væggen, hiver med et par fingre op i buksebagen, der er ved at glide ned, og siger: ”Det er nøjagtig den samme, som min bedstefar, Sam Morgan Holland, havde… Det er ikke AK47’ere og Winchester-rifler, der bliver brugt til at slå ihjel med i de amerikanske storbyer, det er små håndvåben, som ingen lovgivning ville kunne komme til livs.”
”Faktisk er det her en eksakt kopi af den ranch, Billy Bob Holland bor i. - Jeg skrev den første Billy Bob Holland-bog, mens vi byggede huset. Mine figurers fejl minder meget om mine egne, specielt Robichaeux, der drak i mange år ligesom jeg. Men ... jeg har aldrig skudt på nogen eller været i slagsmål, haha. - Jeg har altid skrevet om den samme type mennesker og de samme geografiske steder, og temaerne er de samme: magtmisbrug, udnyttelse af jorden og den måde, vi har nægtet at lytte til samfundets mere ydmyge borgere, hvis man kan sige det sådan. Det er mit materiale, og det bruger jeg til at beskrive udviklingen i den vestlige verden mod en mere pluralistisk civilisation. - Der er en gruppe mennesker, som helst ser, at magten bliver hos hvide mænd, og som ikke vil høre på minoriteterne – på kvinderne, de sorte, de homoseksuelle osv. De vil hellere diktere, hvordan tingene skal foregå. De er imod det jeffersonske samfund, som vi ellers er lige ved at have etableret. De folk, der driver dagens corporate USA, mener, at en regering er en hindring i deres job, og deres mål er at infiltrere regeringen, således at den blot vil virke som deres forlængede arm... Indimellem går jeg for alvor i kødet på problemet, som i De røde hestes nat.”
”Folk kæfter op om alt fra flagafbrænding til stamcelleforskning, og hvad de ellers kan grave frem fra Det Gamle Testamente. Men det handler om race... Engang var Powell til at stole på; en masse progressive liberale folk stolede på ham, hvorefter han skrev under på en løgn og således udrettede mere skade, end dem, der allerede var i fodslag med Bush, havde gjort på det tidspunkt... Det er min opfattelse, at onde mænd kun kan virke, hvis de er støttet af intelligente og samvittighedsfulde mænd. For så vidt har Powell styrket Bush enormt.” James Lee Burke er tavs en stund, så fortsætter han: ”Jeg glemmer aldrig den dag, da ligene af de tre menneskerettighedsforkæmpere blev fundet i Mississippi. Det var en lørdag, jeg var nyhedsjournalist i Louisiana, og jeg sad i baren på hotellet lige over for avisens redaktion. Der var fyldt med betjente, en af dem spurgte: ’Nå, har I hørt om negeren, de hev op af vandet? Ham, der druknede? Han havde åbenbart stjålet så mange jernkæder, at han ikke kunne svømme.’ En af de andre svarede: ’Ja, det er rigtigt, og ved I, hvordan de fandt ham? De viftede med en wellfare-check, og så dukkede han op og sagde: ’Here I am, boss.’ At en farvet person i dag støtter de folk, der vil fjerne de love, der gav farvede amerikanere rammerne for en bedre tilværelse, er i bedste fald mistænkeligt. ”
Burke kan ikke huske, hvornår der sidst er begået et mord på egnen. ”Montana er det bedste sted på jorden – anstændige mennesker med en sund moral. For nogle år siden kom en motorcykelbande til en af de små byer længere nede i Bitterroot Valley. De nægtede at betale for det, de drak på baren, og lovede alle bank, hvis de ikke fik, hvad de ville have. En time efter var hele byen omringet af lokale, der bankede alle rockerne. Brækkede næser, brækkede ben og brækkede arme. Ingen af dem kunne gå, bortset fra ham, de undlod at brække armene på, og det var ham, der fik lov at køre alle de andre ud af byen i sin truck.”
Artiklen er en redigeret version af Tonny Vorms interviw med James Lee Burke, bragt i Euroman, august 2006.
KRIMI-UGEN 2006:
Bogen & forfatteren:
James Lee Burke er født i 1936 i Houston, Texas, og vokset op i Texas og Louisiana. Han har udgivet 25 bøger siden debuten Half of Paradise i 1963. Burke har som den eneste modtaget to Edgar Awards, nemlig for Dave Robicheaux-romanen Black Cherry Blues (1989) og for Billy Bob Holland-romanen En rose fra Texas (Hovedland, 1998). For Robicheaux-romanen Solnedgangsekspressen (Hovedland, 1999) modtog han CWA Macallan Gold Dagger-prisen. James Lee Burkes forfatterskab er på dansk udkommet på forlaget Hovedland, der 1. september udgav hans seneste roman om Billy Bob Holland, De røde hestes nat.
I samarbejde med:
