Mord i det gamle Rom
Hvorfor skrive (eller læse) en kriminalroman? Hvorfor læse (eller skrive) en historisk roman? Og hvorfor skulle en forfatter gøre det meget vanskelige forsøg at forene de to genrer i samme bog?
af Steven Saylor
Jeg skriver kriminalromaner, der foregår i det gamle Rom, eller omvendt kan man sige, at jeg skriver historiske romaner om Rom, som tilfældigvis er baseret på virkelige retssager og forbrydelser. Jeg skrev den første bog i serien, ROMERSK BLOD, fordi det var en bog, jeg længtes efter at læse, men som ingen endnu havde skrevet.
Som læser har jeg opdaget den store glæde ved at læse kriminallitteratur – den privilegerede intimitet med detektiven (den verdenstrætte Maigret, den kloge Miss Marple, den excentriske Sherlock Holmes), spændingen og frygten, når Pandoras Æske med alle hemmelighederne åbnes, og de frygtelige sandheder afsløres; og den dybe tilfredsstillelse, man oplever, når den gode kriminalroman når sit klimaks. Ikke alene opklares forbrydelsen, læseren føler også, at ordenen genoprettes i et kaotisk univers. Sandheden er en flygtig størrelse i vores dagligdag, men i kriminalromanen får vi altid sandheden leveret.
Som læser elskede jeg også den historiske roman. Mary Renault førte mig til det antikke Grækenland. Robert Graves afslørede de romerske kejseres skandaløse hemmeligheder. Gore Vidal præsenterede mig for den sidste hedenske kejser, Julian. Gode historiske romaner fører os ind i en verden, der på samme tid virker fantastisk og eksotisk og fuldkommen virkelig; vi møder mennesker, hvis kampe og lidenskaber stadig fænger os tusindvis af år efter deres død.
På universitetet studerede jeg klassisk litteratur og romersk historie. Min første rejse til Italien for at se Rom og Pompeji fik mig til at gløde af begejstring. Jeg rejste hjem til Californien med et brændende ønske om at læse den ideelle bog, en bog, der kunne tilfredsstille alle mine ønsker på én gang – en kriminalroman, der foregik i det gamle Rom! Men på det tidspunkt fandtes en sådan bog ikke.
For at mætte min hunger efter kriminalgåder og historie i fiktionsform vendte jeg mig mod den store romerske advokat Ciceros skrifter. Som ung mand var hans første vigtige sag i retten at forsvare en borger, Sextus Roscius, der var under anklage for at have begået den værst tænkelige forbrydelse i det gamle Rom, fadermord. (Blev han kendt skyldig ville det medføre en på én gang bizar og grufuld straf: Fadermordere blev i levende live indsyet i en lædersæk sammen med en hund, en slange, en abe og en hane og kastet i Tiberen for med floden at blive ført ud mod havet). Da jeg læste Ciceros tale, Pro Sexto Roscio, fik jeg et glimt af en roman, der kunne bygges over denne mordsags fascinerende detaljer med Rom 80 f.Kr. som baggrund. På det tidspunkt var byen ved at rejse sig igen efter borgerkrig og blev regeret af den hensynsløse diktator, Sulla, som havde smykket Forum med fjendehoveder sat på pæle.
I stedet for at gøre Cicero til bogens helt (Cicero er en ikke altid sympatisk person!) besluttede jeg mig for at skabe ’Opdageren Gordianus’, detektiv i det gamle Rom. Gordianus stammer fra underklassen og er en hårdtarbejdende, retskaffen mand med en uslukkelig tørst efter sandheden. (Undertiden kan det være umuligt at opnå retfærdighed, men Gordianus finder altid frem til sandheden!).
Eksisterede detektiver som Gordianus i virkeligheden? Ja, hvorfor ikke? Dengang bekæmpede de magtfulde romerske familier hinanden i retssalene ud fra motiver som grådighed, had og politik; og det virker rimeligt at antage, at sådanne magtfulde mænd kan have hyret uafhængige agenter, der var erfarne ud i kunsten at opstøve sandheden om deres modstandere – med andre ord, privatdetektiver. Og hvis sådanne detektiver var gode til deres arbejde, ville de ikke efterlade sig spor i de historiske annaler. Gordianus er en af historiens usynlige skikkelser, en mand, som spiller en afgørende rolle, men som arbejder i det skjulte i skyggen af personer, der er mere magtfulde, farligere, og undertiden mere skarpsindige, end han selv.
Romanen, der kom ud af min research af retssagen mod Sextus Roscius, ROMERSK BLOD, blev udgivet med en vis succes og er blevet oversat til tretten sprog. Den historiske periode, der følger efter begivenhederne i ROMERSK BLOD, er rig på berømte begivenheder og skikkelser – slaveoprøret anført af Spartacus, Ciceros efterfølgende mordsager, Julius Cæsars vej til magten og hans borgerkrig mod Pompejus den Store, Kleopatras opdukken på scenen. Jeg synes, at det er den mest fascinerende periode i menneskehedens historie … og med forbrydelser og sammensværgelser nok til at holde en mand som Gordianus travlt beskæftiget! Jeg er derfor fortsat med at skrive om hans yderligere efterforskninger i en række noveller og romaner, og i dag er der elleve i rækken af originale amerikanske værker.
Jeg håber, at de danske læsere vil besnæres af kombinationen af elementer i mine bøger – krimiens intellektuelle puslespil og følelsesmæssige tilfredsstillelse, den fjerne histories eksotiske tiltrækning, og i særdeleshed Roms fascinerende, voldelige, erotiske, og politisk turbulente historie i det første århundrede f.Kr. At forene alle disse brikker med det formål at skabe en virkelig god bog er mit arbejde; at nyde resultatet er, forhåbentlig, læserens fornøjelse.
© 2006 KRIMI-UGEN 2006 | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse
KRIMI-UGEN 2006:
Bogen & forfatteren:
Steven Saylor f. 1956) er uddannet historiker, men har også arbejdet som avis- og magasinredaktør og som litterær agent. Han er en forfatter, der forstår at anvende sproget i en så gribende, hårrejsende og samtidig betagende og pittoresk facon, at bøgerne må siges ikke at høre til på natbordet. Ikke hvis man værdsætter seks til otte timers daglig skønhedssøvn.
Saylor sætter en ære i at bruge historiske personer, virkelige tekster og virkelige forbrydelser i sine bøger - uden at ødelægge det spændende plot i sine krimier.
I samarbejde med:
