Britt Jørgensens bog: Gummi og genbrug.
Et punkteret dæk er noget af det værste, der findes. Derfor er der ikke mange, som beder om at få den kasserede slange med sig hjem. Men har man som Britt Jørgensen et blik for kasserede materialers skønhed, kan der komme de rene vidundere ud af det. Hun får sine materialer hos den lokale cykelsmed og andre, der jævnligt skifter slanger ud på punkterede dæk. De mange forskellige slanger klippes op og sorteres, så de omdannes til brugbare materialer. Herefter er det bare at gå i gang. Det er de smukkeste tasker, der kommer ud af Britt Jørgensens ihærdighed, og alle er de designet som unika. Det er helt i slangens ånd at lave taskens knap eller lukkemekanisme af en cykelventil, men ellers kan alt lige fra en hulsten til en bronceknap bruges.
Går man i gang med at lave smykker af cykelslanger, er der ikke langt til at bruge den udrangerede fastnetstelefon. Den snoede telefonledning kan smykkes og bruges som halskæde, ligesom man kan flette opstrimlede cykelslanger til smykker, taskehanke og halssmykker. Alt dette og meget mere har Britt Jørgensen beskrevet i den inspirerende bog Gummi og genbrug, som er anmeldt i Folkeskolen. Det eneste, Britt Jørgensen ikke har forsøgt sig med, er så vidt jeg kan se at bruge gummistrimler til at knytte af. Men det ville også være synd, for gummimaterialet er så smukt i sig selv. [februar 2009]
En BaZura-taske i glade farver.
På Filippinerne flyder det med kulørt engangsemballage efter læskedrikke. For nogle er det bare affald, men for andre er det blevet et værdifuldt råmateriale til produktion af de smukkeste tasker i alle tænkelige former og farver. Basura er det spanske ord for affald, men for at signalere, at affaldet ændres til noget nyttigt, bliver s’et i basura skiftet ud med et z til bazura. Hvorfor det canadiske firma BaZura Bags har ladet sig inspirere af det spanske ord for affald, er ikke godt at vide. Men det kan muligvis skyldes, at Filippinerne har været en spansk koloni.
Hver dag samler skolebørn 50.000 tomme engangsemballager, som bliver rengjort og syet eller flettet til tasker af kvinder, der har slået sig sammen i et arbejdskollektiv. Fordelen er selvsagt ikke kun, at naturen skånes for en masse ikke-nedbrydeligt affald, men også at kvinderne tjener til dagen og vejen. Selv om hovedproduktet er tasker, fremstiller kollektivet også bælter, punge og andet tilbehør. [marts 2009]
Oilskinstasker.
Som Potëmkin-kulisser skygger reklamerne i vejsiden for landskaberne langs Filippinernes motorveje. Til de store reklametavler skal bruges en solid oilskin, hvis reklamerne skal modstå tropernes bagende sol og styrtende regn. Det siger sig selv, at den slags oilskin kan ligge i årevis på lossepladser uden at blive nedbrudt. Og prøver man at brænde den af, stinker den, så ingen kan leve i nærheden. Derfor fik TrasheBolsas den idé, at nogle af storbyernes mange fattige kunne indsamle de udrangerede reklamer og bruge dem til at sy tasker af. Projektet TrasheBolsas tjener således to formål. Det skaffer subsistensløse fattige en levevej, og det gør en indsats for miljøet.
Projektnavnet TrasheBolsas vidner om Filippinernes blandede historie, hvor de både har været spansk koloni og besat af USA. Trash er således det engelske ord for affald, mens bolsa betyder taske på spansk. [februar 2009]
Her er en af monster-poserne.
To søstre har specialiseret sig i bæreposer af 100 % genbrugsmaterialer: bomuld og plastikflasker. Bæreposerne, der skal erstatte engangsposer, prydes af et brugerskabt kunstværk, og der trykkes kun 1000 med hvert motiv. Interesserede kan over nettet indsende et kunstværk eller en illustration som forslag til næste motiv. En afstemning på webstedet afgør, hvilket motiv der vælges til de næste 1000 bæreposer. Der er en præmie på 500 $ til vinderen, mens der i bæreposens pris på 25 $ er indregnet et beløb til et grønt formål. Monsterstedet tilbyder desuden at afholde konkurrence om bedste motiv for virksomheder, der ønsker at bestille et parti bæreposer til eget salg eller gave.
The Green Eyed Monster har fundet sit navn hos Shakespeare. I Shakespeare er det grønøjede monster et billede på jalousi. Vi kender det også fra det danske udtryk ‘grøn af misundelse’. I Ordbøgerne over Faste Vendinger forklares det med, at grøn i middelalderen var djævelens farve.
I Shakespeares tragedie Othello fra o. 1604, hvor jalousi spiller hovedrollen, lyder det i III. akt:
O, beware, my lord, of jealousy;
It is the green-ey’d monster, which doth mock
The Meat it feeds on. That cockold lives in bliss,
Who, certain of his fate, loves not his wronger:
But O, what damned minutes tells he o’er
Who dotes, yet doubts, suspects, yet strongly loves!
| til toppen |
© 2008 Rigmor Kappel Schmidt | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse