Lavenergiarkitektur

Renzo Piano: Videnskabernes Akademi

Det levende tag på Videnskabernes Akademi i San Francisco.

Det Grønne Tag eller Det Levende Tag. Sådan omtales taget på den bygning i San Francisco, der huser det californiske Videnskabernes Akademi med tilhørende udstillingsarealer. Her har den italienske arkitekt Renzo Piano opført en visionær bygning, der med sit bølgende, grønne tag bøjer sig for den natur, som Videnskabernes Akademi studerer og formidler viden om.

Det store tag er bevokset af planter, der gror naturligt i området. Det opsamler regnvand, som føres ind i bygningen. Desuden virker det grønne tag kølende, så der kun få steder i bygningen er brug for aircondition. Det bølgende tag er spækket med loftsvinduer på bakkerne. Når det bliver varmt i bygningen, stiger varmen til vejrs, og loftsvinduerne åbner automatisk, lidt ligesom vinduerne i drivhuse. Desuden udnytter man de luftstrømme, der naturligt kommer fra Golden Gate Park, til at få luftcirkulation i bygningen, så man stort set ikke behøver kunstig aircondition.

Genbrug spiller en stor rolle i bygningens materialeforbrug. Der er stort set kun anvendt genbrugsstål, flyveaske indgår i betonen, og endelig er der i stor stil brugt aflagte cowboybukser som isoleringsmateriale. Det isolerer bedre og virker mere lyddæmpende end traditionel isolering. Rundt om det levende tag er der desuden placeret solpaneler, som leverer 10 % af bygningens elektricitetsforbrug.

Den italienske arkitekt, der i 1998 modtog den prestigefuldte Pritzler Prize (arkitekturens Nobelpris), har vist, at han ikke kun har en postmoderne sans for at balancere mellem teknik og poesi. Han formår også at gå i dialog med den natur, der i hvert fald i Californien giver kulturen store problemer med tiltagende ørkendannelse, vandmangel og utæmmelige skovbrande. Pris: 500.000 $. Til gengæld rummer bygningen både akvarium, planetarium og regnskov. [oktober 2008]

3-D modellering af bæredygtig arkitektur

En aktiv faktor i bæredygtigt byggeri er solfangere, men man kan komme endnu længere, hvis man indtænker bygningers passive egenskaber i forhold til faktorer som: Er huset udsat for konstant blæst eller står det i læ af andet byggeri eller træer? Kaster læhegn eller byggeri skygge over huset, eller har det solen ind ad vinduerne det meste af dagen? Hvad betyder vinduesarealernes størrelse for varmegevinsten fra solen, og kan de give større varmetab end murværket? Og hvilke materialer skal man anvende for at få så lidt varmetab som muligt?

Sådanne spørgsmål må arkitekt Peter Andreas Sattrup have stille sig, inden han formulerede sit PhD-projekt om Bæredygtighed, Energioptimering, Solvarme og Dagslys. I forhold til olietidens arkitektur kommer der nogle ekstra parametre til, når man skal tænke bæredygtigt og energibesparende. Og samtidig skal alle de gængse parametre genovervejes i forhold til deres indvirkning på bygningens energiforbrug. Det er etiske overvejelser, der i sidste ende udspringer af ønsket om at gøre noget ved klimaændringerne. Men de etiske overvejelser skal stadig afpasses med økonomi og æstetik, for hvad hjælper det at lave fremtidens klimabygning, hvis det koster en formue og ikke er behageligt at opholde sig i.

Peter Andreas Sattrups forskningsprojekt går ud på at udarbejde 3-D værktøjer, hvor man kan simulere klimatiske faktorer som lys og skygge, materialevalg, naturlig ventilation, m.m. og deres indvirkning på forskellige typer bygninger i dansk og nordeuropæisk bybebyggelse. [oktober 2008]

Aarhus Arkitekterne

Aarhus Arkitekterne er blandt landets førende, når det gælder lavenergibyggeri og passivhuse. I nærheden af Ingvar Cronhammars himmelstræbende skulptur Elia har Aarhus Arkitekterne opført 66 ungdomsboliger med et meget lavt energiforbrug. Det opnås med trelagsglas med solindfald og ringe varmetab, isolering, mekanisk ventilation og endelig brintenergi. I elektrolysehuset omdannes vand til brint og varme om natten, når el-prisen er lav. Varmen bruges til opvarmning af boligerne, mens brinten producerer varmt vand og el, der sælges ud af huset. Varmtvandsforsyningen får desuden hjælp fra solfangere. Selv om der er arkitekter involveret, kan lejen på 2.600 kr. for 45 km2 nok gøre en københavnsk studerende grøn af misundelse.

Rem Koolhaas

Rem Koolhaas interesserer sig for byudvikling som et kommunikationsrum for mennesker i bevægelse fra sted til sted. Så når han tænker miljø, betragter han det ikke som isolerede problemfelter, men ser en helhed, hvor mange faktorer spiller sammen. Det bliver tydeligt ved to aktuelle projekter: Waterfront City mellem Dubai og Abu Dabi og Bryghuset på havnefronten i København. Waterfront City skal ligge omskyllet af vand med få gader og bygninger, der som Babelstårnet rækker helt op i himlen. Her er afstandene så korte, at der ikke er brug for biler, selv om bydelen skal give plads til knap 100.000 indbyggere og over 100.000 arbejdspladser. Når man går i stedet for at køre bil, skabes der en oplevelse af at bo lokalt i et nærområde. De energibesparende gå-ben får følgeskab af sindrige ventilationssystemer, så ressourcekrævende aircondition kan holdes på et minimum. Ved at bygge ud i golfen bliver der masser af strand, til glæde for den turisme, som området også skal tiltrække, selv om netop Waterfront City er tænkt som et finansielt Manhattan.

Hvor danske arkitekter med interesse for passivhuse ærgrer sig over de slappe, danske energikrav til nybyggeri, taler Koolhaas om, at Bryghuset “is designed in compliance with the highest standards of the New Danish energy code”, så der bruges en blanding af mekanisk og naturlig ventilation, energiruder, m.m. Men han oplever åbenbart kravene som høje, og er ikke optaget af at sprænge sig ned til et lavere energiforbrug. I stedet fokuserer Koolhaas på det sociale samspil, hvor “we propose to use the building as an ‘urban motor’ to actively link the city and the waterfront”. Som sådan ytrer han en indirekte kritik af de mange fantasiløse korporationsbygninger, der har fremmedgjort københavnerne fra deres havnefront. I stedet bringer han sin bygning i en kontrapunktisk dialog med den sorte diamant, idet hans mange glasplaner, der som aflange blokke forskyder sig for hinanden, kan minde om kvartskrystaller. Så hvor Den Sorte Diamant står i kompakt ental, kunne man foreslå at give det nye bryghus kælenavnet De Hvide Bjergkrystaller.

Koolhaas taler om at forbinde by og havnefront. Men man kan også se en anden forbindelse aftegne sig, når man filosoferer lidt over projektfotoets flydende horisontale blå-hvide linjer. Her oplever man, hvordan vandspejl og himmel visuelt bliver sat i forbindelse med hinanden, så bygningen næsten ophæver de røde bygningers kompakte horisontlinje og i stedet skaber en himmeltrappe, hvor den, der kan gå på vandet, ubesværet kan fortsætte op til skyerne over København.

Green Home Building

Gaudí-inspireret hus i letvægtsbeton.

Grøn signalerer bæredygtig. Dette web-sted rummer mange korte opslag om bæredygtigt byggeri. Afsnittet om solenergi fortæller lidt om passiv og aktiv opvarmning og slutter af med kort omtale af en række bøger om udnyttelse af solenergi i byggeri. I modstykket om det kølige hus er der gode råd om at bygge ned i jorden. I dette afsnit er der desuden omtalt nogle bøger om beplantning af grønne tage. Også afsnittet om byggeri af genbrugsmaterialer har omtaler af en del bøger om emnet. I et afsnit om letvægtsbeton bliver der vist, hvordan et hus er bygget op, der bølger og buer i bedste Gaudí-stil. Nogle af emnerne er specifikt nordamerikanske, men det meget informative websted har mange konkrete ideer og inspirationer, hvoraf nogle måske kan omplantes til Danmark. Inspirerende er også overvejelserne over bygningsreglementer. På den ene side lysten til at bruge nye og gamle materialer i spændende kombinationer og på den anden side regler, der knytter an til sikkerhed, helbred, beskyttelse og frygt. Også dette afsnit følges af litteraturgennemgang og links til nyttige web-steder, der diskuterer alternativt byggeri i forhold til bygningsreglementer.

Make It Right

Hus med solfanger.

Da det gik op for skuespilleren Brad Pitt, at et af de hårdest ramte områder i New Orleans var opgivet, tog han initiativ til at få tegnet holdbare, bæredygtige huse, som de lokale kunne få råd til at bo i. Han fik fem lokale arkitektfirmaer, fire fra USA og fem fra den øvrige verden til at tegne hver deres bud på et hus, der kan modstå orkanen Katrinas efterfølgere. Det fremgår ikke af MIR projektets hjemmeside, i hvilket omfang husene rent faktisk er tænkt bæredygtige. Der nævnes blot, at arkitektfirmaerne er “specializing in innovative, ecologically responsible design” og at de fire retningslinjer er: “Safety, affordability, sustainability, high design quality”. Det hus, Kieran Timberlake Associates har tegnet, viser solfangere på taget og grøn bevoksning foran den solbeskinnede langside. Målet er at bygge 150 huse. Ifølge hjemmesiden er man via sponsorering nået op på 84. Dette tal vil sikkert være højere, næste gang nogen klikker ind på hjemmesiden. I september 2008 kan man se, at husene har kunnet holde til orkanen Gustav.

Solsimulator

Solsimulator, opstillet med modelhus.

The Model 126 Heliodon viser solens bevægelse året igennem. Når man vil udnytte vintersolen og undgå den bagende sommersol, gennemtænke skyggeeffekter og opsamle solenergi, kan man teste sin model i denne solsimulator. Modellen står stille, mens det lys, der illuderer solen, bevæger sig, så man let kan danne sig et indtryk af solens og dagslysets indvirkning på modellen. På Heliodons hjemmeside bliver man mødt af en videofilm, der viser solsimulatoren i funktion.

Fremtidens Parcelhuse

Seks kilometer syd for Køge by ligger Herfølge. Her er der udstykket grunde til godt firs boliger fordelt på parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Indbyrdes er husene meget forskellige, men fælles for dem er, at området ligger som en levende udstilling, der viser en række holdbare bud på Fremtidens Parcelhuse, som projektet hedder. Krav til byggeriet er, at det skal være huse, folk ikke bare har råd tili, men også har lyst til at bo i. Desuden skal de være gennemtænkt med henblik på miljø og energiforbrug. Således skal husene have et lavt energiforbrug, så de hverken belaster familiens budget eller klodens energi-regnskab. Udendørsarealer skal beplantes, så beplantningen kan opsuge regnvandet og gøre området grønt. I sammenhæng hermed skal regnvand genanvendes eller sive ned, frem for at blive ledt ud i kloaksystemet. Der er også tænkt på den kulturelle mangfoldighed. Således må der ikke bygges to ens huse. Frem for at vise billedet af et enkelt hus, er det bedre selv at gå ind på hjemmesiden og klikke sig igennem husene.

| til toppen |