Sankere og skraldere
Agnès Vardas film: Sankerne og sankersken
Hjerteformede kartofler.
Filminstruktøren Agnès Varda regnes for mor til den franske nybølgefilm (nouvelle vague). I filmen Sankerne og sankersken (Les Glaneurs et la Glaneuse, 2000) følger Agnes Varda alle dem, der samler resterne efter høsten, efter markedsdagen, efter industriproduktionen, efter forbruget af ting, kort sagt alt det, der ender som skrald og affald. Vi har et gammelt ord på dansk for det: at sanke brænde og sanke aks. Retten til at sanke fremgår af sangen: “Marken er mejet … Rev du marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også blive mæt.“
Jean François Millets maleri af sankersker fra Vardas film.
Agnès Vardas dokumentarfilm er snarere et poetisk essay, hvor hun følger den gamle ret til at sanke i Frankrig. Derfra glider hun videre til vore dages muligheder for at sanke på marker og ved strandkanter. Efter markedsdagen er der gode fund at gøre i affaldsdyngerne, og det samme gælder supermarkedernes affaldscontainere. Nogle sanker af kærlighed til en gammel tradition, andre af nød og atter andre som en protest mod det kapitalistiske overflodssamfund. Varda sanker ikke kun filmklip af alle dem, der sanker, hun sanker også nogle hjerteformede kartofler. Kasserede kartofler, der på et tidspunkt bliver runkne og går til ligesom Vardas egne hænder, hvor alderen begynder at kunne ses.
Der sankes ikke kun frugt og grønt, men også ting. Kasseret af nogle, men genbrugt af andre. Hun sanker selv et ur uden visere, som for at sætte tiden i stå. Det kommer med hjem til hendes katte. Og som en særlig sankning finder hun frem til dem, som gennem et langt liv har sanket kulturens efterladenskaber. Nogle ville kalde det raritetskabinetter, andre betragter det som kunst. Outsider Art bliver gennemgået i RawVision, og selv om det normalt ikke finder vej til de store kunstmuseer, har Tate Britain i 2005 haft en udstilling med Outsider Art, hvor man blandt andet kunne se Bodan Litnanskys have, som også indgår i Vardas poetiske film.
Skraldespisere
Pigen på billedet viser sine skralderier frem.
Ida Jeng, der skriver blogs for Politiken, skriver her om de moderne skraldespandsragere, der forlænger husholdningsbudgettet med ofte fuldt emballerede madvarer, som de finder i skraldespande og containere. I New York kaldes de freegans, mens det i Danmark kaldes at skralde.
Men freegans gør meget andet end at skralde. Det er en livsform, hvor det gælder om at forbruge så lidt som muligt for ikke at belaste miljøet. De tager på stop, arbejder mindre eller slet ikke, bzætter huse, lever i vildnis eller parker og skaffer sig til dagen og vejen ved at skralde. De gør altså en dyd ud af at forbruge så lidt som muligt, men er til gengæld afhængige af overskuddet fra det forbrugersamfund, de kritiserer.
| til toppen |
© 2008 Rigmor Kappel Schmidt | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse