Skulpturhaver
Chandigarh
Figurer af skår fra klippehaven ved Chandigarh.
Le Corbusier planlagde i 1950’erne Chandigarh i det nordlige Indien som en by for 150.000 indbyggere for foden af Himalaya. I dag rummer byen slumkvarter og mange, mange flere indbyggere. Det ændrer dog ikke ved, at den kvadrerede byplan og de kubeformede, funktionalistiske betonbygninger stadig står der. Som kontrast hertil finder man en rock garden, hvor der er bygget de dejligste menneskefigurer op af tallerkenskår, billige armringe og andre af kulturens efterladenskaber. Men selv om Chandigarh især er kendt for Le Corbusiers indsats og for sine menneskeskulpturer, er det også en by i udvikling, der tager den globale miljøudfordring alvorligt. Således er byen ikke kun præget af sine parker og grønne træer, men har et aktivt program for at få plantet flere træer og udvide de grønne områder i og omkring byen.
Klippehaven er opbygget af en selvlært, indisk kunstner, Nek Chand Saini. I sin fritid samlede han skår og stumper, som han brugte til at beklæde sine betonskulpturer af dyr og mennesker i et klippefyldt skovområde uden for byen. Først langt senere, i 1975, blev hans klippehave opdaget af myndighederne, der forlangte den fjernet. Folkeligt pres betød imidlertid, at haven fik lov at bestå, og Nek Chand blev ansat og fik folk under sig, så han kunne bygge videre på skulpturerne i større stil. Efter en kort periode med hærværk i 1990’erne udgør haven nu Chandigarhs store attraktion, side om side med Le Corbusiers bebyggelse. Uden at det har været tænkt sådan står Le Corbusiers og Nek Chands værker som to vidt forskellige måder at bruge beton på.
Klippehaven i Chandigarh kan ses på Google Maps. Når man zoomer ind, kan man ane de enkelte skulpturer. Der er desuden knyttet fotografier til, som man kan se ved at klikke på dem. Og endnu et klik på det halvstore fotografi giver et noget større billede. [januar 2009]
Carhenge
Skulptøren Jim Reinders studerede Stonehenge, da han i en periode boede i England. Da hans far senere lå for døden, besluttede han og resten af familien at indrette et mindested for faderen på dennes farm i Nebraska. I 1987, fem år efter faderens død, havde de samlet biler nok til at opbygge en tro kopi af Stonehenge i de rette proportioner. Og vel at mærke en kopi af Stonehenge, som det ligger i dag, med enkelte sten hulter til bulter, og ikke en rekonstruktion af det oprindelige Stonehenge. Da Carhenge var opbygget, blev det hele dækket af grå sprøjtemaling, hvilket understreger ligheden med Stonehenges stenblokke. Stedet blev indviet ved solhverv.
Andre kunstnere har tilføjet stedet nye bilskulpturer. Således er en springende fisk og en dinosaur kommet til. I 2005 optog David Liban den prisbelønnede dokumentarfilm: Carhenge: Genius or Junk?, hvor han udforsker spørgsmålet om, hvad der er kunst. Svarene afhænger af øjnene, der ser. Filmen kan købes på Carhenges hjemmeside. Men vil man her og nu se, hvordan Carhenge tager sig ud, ligger der en glimrende video på You Tube. [januar 2009]
You Tube-video af Carhenge:
| til toppen |
© 2008 Rigmor Kappel Schmidt | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse