Jakob Schweppenhäuser

Multikunstneren Jakob Schweppenhäuser leger sig gennem livet. Han spiller i den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen (SCHWTH) sammen med musikeren Emil Thomsen. I et frugtbart samarbejde med forfatteren Morten Søndergaard har duoen bidraget til audioPoesi - en antologi med værket Superpositionsprincippet. I deres fortsatte samarbejde har de vævet musik og lyrik sammen på den meget roste cd, Hjertets abe sparker sig fri (Geiger Records & Husets forlag), der ikke kun eksisterer i stivnet form på cd, men også har fået liv i deres turnéer med spoken word-elektronika.

Da Århus Kommunes Biblioteker afholdt projekt Læseheste og hundehoveder, bidrog Schweppenhäuser med en længere opsats om den danske rapoesi. Legende lærd skriver han sig igennem ordspillets historie frem til en teoretisk forståelse, der aldrig bliver kedelig, fordi han sansenært lader os føle ordenes klang i vores vibrerende læsehjerne. Pandekage og landeplage. Ordspillet dirrer på den knivskarpe æg mellem fornuftens nyttige sprog og sprogets opløsning i meningsløshed. Det er fristende at gengive Schweppenhäusers kompetente gennemgang af rappernes flertydighed og digressioner, men tag hellere selv på en lille udflugt og læs hans artikel Bæltestedet.

Schweppenhäuser: Mandorla

Maleriet øverst på denne side er malet af Jakob Schweppenhäuser. Lad os kalde det Mandorla, efter Paul Celans digt, der står gengivet nederst i maleriets højre hjørne. Maleriet, hvis tilblivelseshistorie er lige så interessant som maleriet selv, hænger til daglig på Husets forlag og måler i virkeligheden syv meter.

Selv gudbenådede multikunstnere kan få brug for at støtte sig til virkeligheden. Det skete en dag for Jakob Schweppenhäuser. Men ikke alle virkeligheder er lige solide. I hvert fald gav denne virkelighed efter og smed et lag af, som når slangen skifter ham, og firbenet render fra sin hale. Det er ikke enhver beskåret at skrælle et lag af virkeligheden, så Schweppenhäuser bugserede det lange stykke virkelighed med sig hjem. Som dragens skæl var det klistret sammen af plakater i mange lag, der frønnede og frynsede i enderne.

Ligesom de sidste skal blive de første og de første de sidste, således blev de sammenklistrede plakaters bagside til forside og ophøjet til lærred, mens forsiden, hvor man kunne se plakaterne, blev til bagside. Det gjaldt også en plakat fra Musikcaféen, hvor “Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaard” optrådte. Her har maleren sat en cirkel omkring “Schweppenhäuser” i stedet for på traditionel vis at skrive sin signatur foran på maleriet.

Af grøden fra plakaternes vækstlag voksede der farver og former frem. Nogle vil se øjne og kvindekøn, andre en punker med hanekam, atter andre et aztekisk gudebillede, bisset som netop en aztekisk gud kan være det. Men ser man billedet fra nederste højre hjørne, får man øje på digtet Mandorla af Paul Celan. Det lægger sig som et lag mellem øjne, der beskuer, og øjne, der stirrer blindt ud fra billedet. Maleriets mandeløjne, der rummer intethed, forbindes med den hellige form mandorla. Frem af de blinde øjnes intethed vokser intethedens gud.

Paul Celan: Mandorla

Mandorlaen er en ovalt tilspidset glorie, en mandelform, som i middelalderkunsten omsluttede Kristus eller Maria, men som hos Paul Celan (1920-1970) omslutter Intet. Klik på pilen, hvis du vil høre  Celan læse sit digt Mandorla op på You Tube:

Celans digt Mandorla følger her, oversat til dansk:

Og her er Celans digt Mandorla, i den tyske original:

| til toppen |

Links:

[ tekst © 2008 Rigmor Kappel Schmidt   |  webdesign Peter Frost-Olsen ]