En web-bog om
Guillermo Martínez' Oxford-mordene

En matematiker skriver krimi

Det sætter sine spor, når en matematiker skriver en krimi. De realistiske kulisser, han bygger op omkring det spændende plot, er hverken hverdag, sociale omgivelser, kunsthandel, sejlsport eller noget helt tredje, som en forfatter kender til fra sin virkelighed. En matematiker bevæger sig selvfølgelig i matematikkens verden. Og når nu Guillermo Martínez har været på forskningsophold i Oxford i England, er det da oplagt at lokalisere krimien i disse omgivelser, der for hans argentinske læsere er særdeles eksotiske.

Nu er det ikke en hvilken som helst matematiker, vi har at gøre med. Det er ret åbenbart, når man ser på Guillermo Martínez' artikler, at han er vældig fascineret af matematikkens mysterier. Det gælder både sammenhængen mellem talmystik og matematik i antikken og nutidens opdagelser af felter, hvor matematikken kommer til kort. Men især bliver han indfanget, når det lykkes en matematiker at løse en af matematikkens store gåder. Det skete, da Andrew Wiles førte bevis for Fermats sidste sætning.

Det er en verden, der normalt er lukket land for os, der ikke er matematikere. Imidlertid kommer Guillermo Martínez os i møde med en spændende krimi, hvor han giver os et lille indblik i matematikkens gåder og mysterier. Krimiens spændingsplot væves elegant sammen med matematikkens og magiens mysterier og litteraturens og naturens gåder. Der skal ikke siges et ord mere om spændingsplottet, men vi fik vældig lyst til at lave en web-bog med introduktioner til de andre mysterier og gåder. Den bliver udgivet samtidig med den trykte bog.

Fra traditionel roman til e-bog

Den traditionelle roman er 200-500 sider lang. Den er sat med bløde, runde skrifter, der er afslappende og behagelige at læse. Ofte regnes læsning som en privatsag, ingen andre må blande sig i. Derfor er der intet efterord til bogen. Kun, hvis romanen er en klassiker eller en intellektuelt udfordrende roman, kan man tilføje et efterord eller fodnoter. Når det sker, er teksterne som regel så korte som muligt, dels for ikke at blande sig i læserens private mellemværende med bogen, dels for ikke at gøre romanen længere og dermed dyrere at producere.

Da man begyndte at overføre den traditionelle roman til elektronisk format, så den kunne læses på skærmen, frygtede man en overgang for romanens død, for hvordan skulle forfattere kunne få indtægter, når der findes et hav af e-bøger. Men selv om der allerede nu kan hentes utrolig mange e-bøger kvit og frit på internet, har det tilsyneladende ikke udhulet salget af romaner i papirbogsformat. Romanen med dens blanding af underholdning og udfordring lægger op til afslappende læsning, der harmonerer dårligt med at sidde ret op og ned foran en computer-skærm.

Skriver man en akademisk afhandling på 200 sider om romanen, kræver den koncentreret læsning, der også bedst foregår i fred og ro i traditionel bogform. Anderledes forholder det sig med noter og efterord. De kan med fordel lægges ud på nettet, hvor de endda kan få lov til at vokse sig lidt længere end normalt. Når den slags ekstramateriale til en bog ligger på internet, forstyrrer de ikke den umiddelbare, private læsning. Materialet er der som noget, man kan vælge at opsøge, hvis man har lyst. Til gengæld bliver læsningen dermed i højere grad en fælles oplevelse, ligesom når man i middelalderen snakkede sammen om det, som man havde hørt skjalden eller historiefortælleren fremføre.

Udviklingen af en web-bog

Ingen kan endnu spå om e-bogens fremtid på nettet. Måske er det et spørgsmål om tilvænning at læse, hvad der svarer til flere hundrede bogsider på skærmen. Det er dog mere sandsynligt, at “værket” vil ændre karakter, så der i stedet for e-bøger bliver tale om web-bøger. Web-bogen skal ikke ses som et alternativ til den traditionelle bog. Tværtimod har de hver deres styrker og kan supplere hinanden.

Om Oxford-mordene er et udspil til, hvordan en web-bog kan udformes. Web-bogen har kapitler ligesom den traditionelle bog, og kapitlerne er inddelt i afsnit. Kapitlerne er meget kortere end i en papirbog, men de omhandler hvert deres aspekt ligesom i en traditionel kapitelopdeling. Så selv om web-bogen Om Oxford-mordene har en længde som en traditionel artikel eller et efterord, er der alligevel tale om en hel bog, der kommer vidt omkring.

Ligesom i en bog er der fodnoter. De står ude til højre og rummer links til andre tekster på internet. Der er også henvisning til et par bøger, for dem kommer man ikke udenom, hvis man vil fordybe sig i et emne. Men hvis man vil slippe for en tur på biblioteket, er web-bogens fodnoter med links nemme at følge, for et enkelt klik fører straks videre til en relevant tekst, der uddyber det pågældende emne. Selvfølgelig kan læseren selv gå på internet og søge uddybende læsning, men web-bogen gør det nemmere ved at vælge et par relevante links ud og sortere de 67.983 andre links fra.

Web-bogen Om Oxford-mordene har en længde der gør, at den kan læses foran skærmen, enten bagefter eller som en appetitvækker, der giver lyst til at læse krimien. Men når det gælder selve romanen, er det nu rarest at læse den i en god lænestol. Herefter står der kun tilbage at ønske læseren god fornøjelse med matematikeren Guillermo Martínez' krimi Oxford-mordene.

| til toppen |

Web-bogens kapitler:

Den trykte bog:

Bogforside af Guillermo Martínez' Oxford-mordene