René Lavand

Den enarmede tryllekunstner

Billede af Lavand

Tryllekunstneren René Lavand (1928-) fra Buenos Aires i Argentina mistede den højre hånd som 9-årig i et biluheld. Han elskede at lave tryllekunster, hvad der nu så ud til at være lukket land for ham, da den slags kunst kræver to ualmindeligt behændige hænder. Alligevel holdt drengen fast ved sin lidenskab og blev selvlært i dobbelt forstand. Dels stod han ikke i lære hos en tryllekunstner, dels handler alle bøger og teknikker om tohændige numre. Han skulle altså ikke kun finde ud af det selv, han skulle også opfinde nye teknikker, der passede til hans ene hånd.

Den poetiske kunstner

Lavand betragtes ikke som simpel trykkekunstner, men som en kunstner i sin egen ret. Han laver ikke tricks, slet og ret, men poesi. Således bliver Lavands kunst ofte omtalt som poetisk. Det sker også hos Guillermo Martínez, der lader Lavand henvise til digteren Prévert og hans bur. I digtet For at lave et portræt af en fugl skriver Prévert, at man bare skal male et bur med en masse dejlige ting i til fuglen. Maleriet stiller man op ad et træ og skjuler sig bag træet og venter. Måske kommer fuglen hurtigt, måske tager det år, men man skal ikke miste modet. Når fuglen endelig engang kommer, skal man være musestille, mens man venter på, at den flyver ind i buret. Herefter kan man med en pensel lukke døren til buret. Hvis fuglen ikke synger, er det et dårligt tegn, men hvis fuglen synger, kan man forsigtigt tage en af dens fjer og signere maleriet.

Langsom tryllekunst

Normalt kaldes tryllekunst prestidigitación på spansk. Her skjuler sig ordet presto (hurtig, behændig) og det latinske ord for finger: digitus. Således kræver den traditionelle tryllekunst, at man er hurtig på fingrene. Det siger noget om Lavands radikalt anderledes tryllekunst, at han er gået andre veje og har udviklet et nummer, han kalder lentidigitación, hvor det hurtige (presto) udskiftes med det langsomme og dvælende (lento). Hos Guillermo Martínez bliver Lavands langsomme tryllekunst til lentificación (langsomgørelse) hvor vi mister spillet på prestidigitación

Magi

I Oxford-mordene fortæller Lavand, hvordan magien blev fortrængt og endte som tryllekunst. Man frygtede, at magikerne kunne blive konkurrenter til Jesus, idet de også evnede at mangfoldiggøre fisk. Her henviser Lavand til kampen mellem Peter og Simon Magus eller Simon Troldmand. Simon var en berømt troldmand og udgjorde en trussel og en udfordring for de kristne. Derfor havde de kristne brug for at kunne vise, at de havde omvendt og besejret netop ham. Det skete i en kamp mellem Peter og Simon Magus, hvor Peter viste, at hans (guds) kraft er stærkere end Simons (satans) kraft. Her foreslår Lavand, at Simon Magus var magiker og ikke satanist, men at magikerne blev bekæmpet, som om de repræsenterede satan. Man kan læse Bibelens version af, hvordan en troldmand indlemmes i de kristnes skare i Apostlenes gerninger, kap. 8.

| til toppen |

© 2006 Rigmor Kappel Schmidt  |  Gengivelse tilladt mod kildeangivelse

Web-bogens kapitler:

Uddybende links: