Ockhams ragekniv

Ragekniv imod kompleksitet

Billede af Ockham.

Udtrykket Ockhams ragekniv har fået sin betegnelse fra William of Ockham (o. 1285-1349), men opstod først i 1800-tallet.

Ockhams ragekniv er et billede på, at man skal søge den enkleste forklaring på en hypotese. Ragekniven skal bruges til at skære overflødige og unødvendige antagelser væk. Det kan føre til to forskellige opfattelser:

  1. Den enkleste forklaring er den rigtige.
  2. Den forklaring, der kun inddrager de nødvendige argumenter og bygger på konkrete iagttagelser, ikke på ufunderede antagelser, er den rigtige.

Den første forklaring kan komme for skade at bruge ragekniven lidt for ihærdigt, så forklaringen i al sin enkelhed bliver misvisende eller forkert.

Den anden forklaring har brugt ragekniven med omtanke, så det kun er de ufunderede antagelser, der er skåret væk. Denne forklaring kan være relativt enkel, men måske mere kompliceret end den første og enkleste forklaring.

Ragekniv imod overtro

Umiddelbart kunne det se ud, som om Ockhams ragekniv bruges som billede på et valg mellem to rationelle forklaringer, hvor den ene er mere økonomisk end den anden. Men ser man på konkrete eksempler, hvor udtrykket Ockhams ragekniv diskuteres, bruges ragekniven snarere til at fravælge den irrationelle forklaring og vælge den rationelle. Det er ikke altid forklaringens enkelhed i sig selv, der gør udslaget, men snarere, at argumenterne kan verificeres empirisk.

Ockhams ragekniv bruges således til at skære overnaturlige, magiske forklaringer bort. Det gælder også moderne former for overtro, såsom ufoer, væsener fra det ydre rum og konspirationsteorier. Det, der får lov at stå tilbage, når Ockhams ragekniv har gjort sit arbejde, er forklaringer, der bygger på iagttagelser i stedet for antagelser.

Virkelighedens kompleksitet

Guillermo Martínez bruger første gang udtrykket i kapitel 1 i Oxford-mordene, hvor den unavngivne jegfortæller trækker Ockhams ragekniv ind for at anskueliggøre sin oplevelse af dette at rejse til et helt andet land. Det er uhyre enkelt at styrte med flyveren i havet, mens det er meget mere kompliceret at lande i England og starte et nyt liv. Derfor burde han ifølge Ockhams ragekniv styrte i havet. Her bruger han virkelighedens kompleksitet til at vise, hvor latterlig det teoretiske princip om enkelhed kan være i praksis.

| til toppen |

© 2006 Rigmor Kappel Schmidt  |  Gengivelse tilladt mod kildeangivelse

Web-bogens kapitler:

Uddybende links:

I Oldtidens Star Trek bruger Martin Rundkvist ragekniven på moderne overtro.