Alan Turing

Krypteringsmaskinen Enigma

Under anden verdenskrig krypterede nazisterne alle deres meddelelser med krypteringsmaskinen Enigma. Den var blevet brugt af Francos styrker mod republikanerne under den spanske borgerkrig og hjalp dem til at besejre republikanerne.

For at hamle op med nazisternes krypteringsmaskine Enigma under anden verdenskrig samlede England i al hemmelighed et team i Bletchley Park, der arbejdede med at knække tyskernes koder. Man rekrutterede matematikere og dygtige krydsordsløsere og endte med et hold på over 12.000, hvor kvinderne var langt i overtal. Mrs. Eagleton fra Oxford-mordene var blandt de krydsordsløsere, der blev hentet til Bletchley Park.

Dekrypteringsmaskinen The Bombe

Med de almindelige dekrypteringsmetoder ville det dengang have været umuligt at knække tyskernes koder. Men Alan Turing udviklede en elektromekanisk maskine, The Bombe, der var i stand til at dekryptere enhver ny kode på meget kort tid. Der blev bygget 200 Bombes, som man opstillede rundt om i England. Efter krigen blev de demonteret, så der i dag ikke findes et eneste eksempel på en Bombe. Frem til 1975 var det en velbevaret hemmelighed, at Turing havde udviklet en maskine, der kunne dekryptere nazisternes koder, og selv i dag er alle detaljer ikke offentliggjort.

Takken til Turing

Alan Turings bedrift med at udvikle The Bombe fik afgørende betydning for udfaldet af anden verdenskrig. Det hjalp ham dog ikke, da han i 1952 blev anklaget for homoseksualitet, som dengang blev betragtet som en forbrydelse. Turing slap for at komme i fængsel på den betingelse, at han underkastede sig hormonbehandling, der gjorde, at han udviklede bryster. To år efter begik han selvmord ved at spise af et forgiftet æble. Et ubekræftet rygte vil vide, at Apples logo med æblet, der er taget en bid af, er en hommage til Alan Turing.

Turings regnemaskine

I 1930 fremsatte David Hilbert den tese, at enhver matematisk sætning kunne bevises. Hilberts “afgørlighed” fik Alan Turing til at lægge grunden til en computing machine, en regnemaskine, som computeren blev kaldt i starten, for at afprøve, om det faktisk var tilfældet. Parallelt med Hilbert fremsatte Kurt Gödel sit “ufuldstændighedsteorem”, der lød, at ethvert system er ufuldstændigt, idet der altid vil være en sætning, der ikke kan bevises inden for systemet.

| til toppen |

Web-bogens kapitler:

• Indledning
• Guillermo Martínez
• Oxford
• Oxford kort
• Ockhams ragekniv
• Turing
• Fermats sidste sætning
• Det kinesiske værelse
• René Lavand
• Pythagoras
• Fibonacci-talrækken
• Mandelbrots fraktaler
• Jorge Luis Borges

Uddybende links:

[ tekst © 2006 Rigmor Kappel Schmidt   |  webdesign Peter Frost-Olsen ]