Naomi Klein er for mange mennesker kendt som symbolet på anti-branding og den moderne kamp mod global ulighed. Klein er født i 1970 i Montreal. Hun er uddannet journalist og forfatter til Bestsellerne ’No Logo’ og ’Hegn og led’ (Klim, 2002, 2003) Hun var fra ung alder en engageret leverandør af samfundskritiske artikler til en lang række tidsskrifter.
Naomi Klein er frem for alt fortaler for en aktivistisk politisk kamp, som ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i traditionelt partipolitisk engagement. Modstanderen er ofte magtfuld og højt profilerede organisationer som WTO og Verdensbanken, der kritiseres for at være udemokratiske organer for en rå, global kapitalisme. De nationale demokratiske parlamenter beskrives ofte, i bedste fald, som stort set magtesløse institutioner, og i værste fald, som velvillige medløbere, i en global udvikling mod privatisering og kapitalisering af det offentlige og sociale rum.
Adbusters Magazine er et canadisk baseret kultur- og konsumkritisk, og konsumkritisk tidsskrift som blev stiftet af forfatter og TV- dokumentarist Kalle Lasn.
Navnet Adbusters dækker ifølge adbusters.org samtidig over et globalt netværk af kunstnere, aktivister, studerende, etc. (The Media Foundation), hvis mål det er at imødegå ’de eksisterende magtstrukturer’ og fremme en radikal ændring i måden vi lever på i det 21. århundrede. Adbusters Magazine rummer både artikler af mere teoretisk, filosofisk karakter, såvel som kommentarer til aktuelle problemstillinger, fra gen-modificerede fødevarer til stigende ensretning af de etablerede mediers nyhedsstrøm. Derudover står Adbusters for en række spektakulære kampagner og happenings som ’Buy Nothing day’ og ’TV Turnoff Week’.
Adbusters markedsfører samtidig en række produkter, som efter sigende er produceret i overensstemmelse med et sæt høje etiske standarder. Til det mest kendte hører ’Blackspot Unswoosher’ Et par sneakers, designet bl.a. med henblik på at gøre NIKE ’uncool’.
Multimedie baseret virksomhed, som har specialiseret sig i nyheder og baggrundsartikler med udgangspunkt i det kontroversielle, det ekstreme, eller blot ’almindelige ualmindeligheder’. Virksomhedens artikler tager ofte udgangspunkt i formodninger om en skjult dagsorden, som andre medier ikke vil, eller ’tør’, tage op. I det hele taget hviler ’The Disinformation Company’s idegrundlag på antagelsen, at sandheden ikke er hvad den umiddelbart giver sig ud for, men ligger skjult i et net af spin, som stærke kræfter ikke ønsker blotlagt. Temaet er derfor ofte konspirationsteorier og de mere subtile sider af det politiske spil.
Læs mere om The Disinformation Company >>
Thomas Frank er amerikansk forfatter og ph.d i historie. Han er grundlægger og redaktør af det progressive tidsskrift ’The Baffler’. Derudover er han leverandør af essays til ’Harpers Magazine’, ’Le Monde Diplomatique’ og ’Financial Times’.
Til hans mest kendte bøger hører ’The Conquest of Cool’ (1997), som dissekerer begrebet ’Cool’. Thomas Franks analyser af netop dette begreb har været af stor betydning for argumentationen hos Heath og Potter i bogen ’Rebel – Modkultur som globalt brand’.
Læs mere om Thoms Frank her >>
Norsk-amerikansk økonom og sociolog og inspirator til den ’institutionelle skole’. Thorstein Veblen foreslog i sin mest kendte bog ’A Theory of the Leisure Class’ (1899) begrebet ’kompetetativt forbrug’ som faktor i moderne økonomisk teori.
Jagten på mange forbrugsgoder bunder ifølge Veblen ofte ikke i et egentligt behov, men snarere et defensivt behov for at positionere sig i forhold til andres realisering af deres forbrugsmuligheder. Mange varer og goder kan således bestemmes under et nyt værdi-begreb, nemlig som ’positionelle goder’. Jagten på positionelle goder er en afgørende faktor i enhver samfundsøkonomi.
Læs mere om Thorstein Veblen her >>
Tysk Filosof med tilknytning til ’Frankfurter-skolen’, som også tæller Horkheimer, Adorno, og senere Jurgen Habermas.
Marcuses filosofi, inspireret af Hegel, kredser om adskillelsen mellem ’det faktiske’ og ’det virkelige’, hvor ’det virkelige’ er udtryk for en potentiel idealtilstand.
Ifølge Marcuse indtager kunsten og filosofien en central rolle i at gøre verden bedre, ved at gøre opmærksom på det utopiske, som mulighed, i den faktiske verden.
Marcuse indtog en meget aktiv rolle i studenteroprøret i 1968, hvor han forsvarede retten til at anvende ikke-parlamentariske og endda voldelige metoder i kampen for utopiens virkeliggørelse.
Læs mere om Herbert Marcuse her >>
Fransk filosof, sociolog og politisk kommentator.
Baudrillard argumenterede i sine tidligere værker, at marxistiske økonomer, ved ukritisk at overtage klassiske økonomiske teoriers begreb om ’værdi’, fraskrev sig muligheden for at foretage en grundlæggende analyse af begrebet.
Begge økonomiske ’skoler’ anerkender, skønt modsatrettede konklusioner, at begrebet ’værdi’ skulle beskrives som en grundlæggende asocial drivkraft for forbrugs-tilfredsstillelse.
Baudrillard opdeler modsat begrebet i fire forskellige kategorier: nytte-værdi, bytte-værdi, symbolsk værdi, og semiotisk (tegn) værdi. Det er især den sidste kategori, som optager Baudrillard, idet
mennesket gennem sit forbrug placerer sig selv i et system af tegn.
En kapitalistisk økonomi er derfor ideologisk indlejret i et helt bestemt sæt ’værdi-tegn’ (objekter, ting), som siger noget om dets brugere og samfundet.
Læse mere om Jean Baudrillard >>
Regnes ofte, som pioner for den moderne politologi og sociologi, selvom sociologien, som selvstændig videnskab først, opstod langt senere.
Hobbes´ kendteste værk er ’Leviathan’ fra 1651, hvor han argumenterer for nødvendigheden af, at mennesket indgår en ’samfundspagt’ for at undslippe det potentielle kaos, som han selv kalder ’naturtilstanden’. Det er bl.a. menneskets mulighed for at indgå en sådan pagt, som adskiller det fra dyret. Dyret lever i fuld overensstemmelse med sine instinkter (natur), men betaler for denne frihed med en grundlæggende mangel på sikkerhed.
Prisen for en sådan samfundspagt er altså den enkeltes afgivelse af en vis mægnde personlig frihed.
Friheden afgives til en legitim ’suveræn’, som nok regerer suverænt, men kun i kraft af den pagt, som har givet ham legitimitet. ’Suverænen’ er altså kun suveræn i kraft af undersåtternes afgivelse af personlig suverænitet.
Denne pagt, som vi i dag nok ville kalde ’samfundsorden’, kalder Hobbes ’Leviathan’
Læs mere om Thomas Hobbes her >>
© 2006 Husets Forlag | Gengivelse tilladt mod kildeangivelse